← Alle historier

Henrik Müller og Herslev Kirke 3 min. læsning

Da kongens gæld nåede Herslev

Kongen skyldte Henrik Müller penge. En del af afregningen kom til at omfatte Herslev Kirke.

Historisk inspireret maleri med regnskab, mønter og brev på et bord og udsigt til Herslev Kirke.

Den 30. september 1673 gav finansmanden afkald på et tilgodehavende hos kronen og fik til gengæld en lang række rettigheder og indtægter. Blandt dem var rettighederne til Herslev Kirke og Gevninge Kirke, som hørte til samme pastorat.

Müller kendte begge sider af kongens økonomi. Han var både embedsmand og handelsmand, og kronen var hans største kunde. I 1660 var han blevet rentemester. Gennem handel, kredit og overdragelser af krongods havde han samlet store besiddelser, også her på egnen. Da Herslev kom ind i aftalen, var kirken et lille led i et vidtstrakt økonomisk mellemværende.

For os kan det lyde besynderligt, at en kirke kunne indgå i sådan en afregning. Men i 1600-tallet var der knyttet indtægter og beføjelser til kirkerne, som kronen kunne overdrage. Müller fik blandt andet kirketienden og kaldsretten, retten til at udpege en præst. Det var dette sæt af rettigheder, aftalen handlede om; »at eje kirken« dækkede over andre forhold end et almindeligt huskøb i dag. Rettighederne var desuden knyttet til familiens besiddelse af godset.

Otte mænd skulle undersøge kirkerne

Allerede få måneder senere satte overdragelsen sig spor i de lokale retsprotokoller. Den 16. december 1673 henvendte Johan Jensen, Müllers forvalter på Skjoldnæsholm, sig til birkeretten. På sin herres vegne bad han om, at otte uvildige mænd blev udpeget til at undersøge ti kirkers bygningsmæssige tilstand. Herslev og Gevninge stod begge på listen. Mændene afgav deres vurdering den 21. juli året efter. De store aftaler om indtægter og rettigheder blev altså fulgt af en bestilling på at få undersøgt selve bygningerne.

Da formuen svandt

I de følgende år vendte Müllers økonomi. Meget af formuen var bundet i gods, mens indtægterne svigtede, og skatterestancer voksede. I 1680 blev han dømt for besvigelser, og siden fulgte konkurs. Den mand, der havde været en vigtig kreditor for kronen, kunne ikke længere betale sine egne kreditorer.

Også den nedtur kan følges i dokumenterne om Herslev. Den 4. marts 1690 udstedte kongen et gavebrev til Gothard Braëm på rettighederne til Herslev og Gevninge. Brevet nævner blandt andet indtægter fra en gård i Herslev og jord i Kattinge.

Men brevet havde en betingelse. Müller og hans børn skulle afstå de omtalte tiender, eller de skulle falde tilbage til kronen, hvis Kornerupgård og godset blev udlagt til kreditorerne. Kirkens rettigheder var dermed stadig bundet til familiens gods og økonomiske skæbne. Brevet viser, hvor konkret den forbindelse kunne blive: kreditorernes krav indgik nu i vilkårene for, hvem der kunne overtage rettighederne.

Kongelig hjælp til den sidste færd

Müllers sidste år blev tilbragt hos døtrene på egnen. Fra 1686 boede han hos Anne Cathrine på Kornerupgård. Senere flyttede han til Drude på Lejregård, hvor han døde den 2. marts 1692. Han blev begravet i Nicolaj Kirke i København.

Til begravelsen bevilgede kongen familien 500 rigsdaler. Knap tyve år tidligere havde kronen afregnet et tilgodehavende med Müller gennem omfattende rettigheder og indtægter, heriblandt Herslev Kirkes. Nu var det kongelig hjælp, der bidrog til hans sidste færd. Mellem de to aftaler ligger fortællingen om en stor formues opløsning – og om, hvordan en landsbykirke blev forbundet med både rigets og en families økonomi.

En tidligere handel om egnens jord

Allerede i 1660’erne havde kongens gæld og Müllers pantekrav været med til at afgøre, hvem der skulle eje gårdene omkring Herslev. Læs den selvstændige fortælling Kongens gave havde en pris.

Adresse

Herslev Bygade 8
4000 Roskilde

Kontakt os

Udviklet af HOLK AI