← Alle historier

Svenskekrigene og jorden omkring Herslev 4 min. læsning

Kongens gave havde en pris

Efter svenskekrigene ville Frederik III belønne København. Men en del af den jord, han skænkede byen, var allerede stillet som sikkerhed for gæld. For Herslev og Kattinge fik opgøret om kongens gave forskellige udfald.

En gårdmand med hest og vogn på en vej mellem marker og stråtækte gårde, med Herslev Kirke i baggrunden.

En gave efter belejringen

København havde holdt stand. I sine privilegier af 24. juni 1661 fremhævede Frederik III indbyggernes troskab og mod under den hårde belejring. Deres indsats skulle huskes af eftertiden.

Taknemmeligheden fik en meget håndgribelig form: jord.

Kongen gav byen Roskilde len, et omfattende jordegods med gårde, huse, skove og indtægter. Det var begyndelsen på Københavns lange historie som godsejer på Roskildeegnen. Det egentlige skøde fulgte den 12. november 1661.

Men i gaven stod et afgørende forbehold. Den omfattede kun det, der ikke allerede var afhændet eller pantsat. Det pantsatte gods kunne byen selv indløse efter pantebrevenes betingelser.

København fik dermed retten til at overtage det pantsatte gods. Regningen for indløsningen fulgte med.

Renterne truede med at opsluge gaven

Her kom Henrik Müller ind i historien. Rentemesteren havde store dele af lenets jord i pant. Hans krav forsvandt ikke, fordi kongen ønskede at belønne sin hovedstad.

Problemet står usædvanligt tydeligt i et kongeligt brev fra 20. februar 1663. Müller havde mange tusinde rigsdaler til gode, og beløbet voksede med renter og renters rente. Frederik III beskrev udsigten til, at gælden inden få år ville opsluge godsets værdi og gøre det umuligt at indløse.

For København var tiden derfor en modstander. Jo længere sagen trak ud, desto mindre kunne den kongelige gave ende med at være værd for byen.

Løsningen blev en deling. Müller skulle beholde en aftalt del af pantegodset som sin ejendom og afstå resten til byen. Kongens brev gav grønt lys til den ordning. Det, der havde været sikkerhed for et tilgodehavende, kunne nu blive et varigt gods.

Herslev og Kattinge fik forskellige ejere

Byen og Müller var allerede nået frem til en aftale. Forhandlingerne havde fundet sted hos borgmester Peder Pedersen ved Gammelstrand. Sammen med rådmand Bartholomæus Petersen repræsenterede han København. Kontrakten var sluttet 5. juli 1662. Fire dage efter kongens tilladelse i februar 1663 fulgte overdragelsesdokumenterne.

Den lokale følge var markant: Müller fik Herslevgårdene, mens København beholdt lenets gårde i Kattinge. Ifølge Herslevs lokalhistoriske fremstilling blev Herslevgårdene lagt under Kornerupgård, som Müller gav sin datter Anne Cathrine.

Nabobyerne hørte dermed til forskellige godser. På den ene side lå Københavns besiddelser; på den anden Müllers gods og senere dets ejere. Det var en forskel, som også kunne få betydning uden for regnskabsbøgerne.

En gave, som skulle bevares

I 1670 forsøgte Christian V at værne om Københavns jord. Da han bekræftede byens privilegier, krævede han særlig kongelig tilladelse til mageskifter — byttehandler med jord — og tredobbelt erstatning i lige så god og passende beliggende jord.

En grøft mellem naboer

Omkring 1720 opstod en strid mellem Herslevs og Kattinges bønder om overdrevet Østerris. Sagen kom for både birke- og landsting. Kattingebønder havde fyldt en grøft til, og Københavns magistrat risikerede bøder.

Forliget gav Kornerupgårds ejer, Lars Benzon, 30 rigsdaler og sikrede hans Herslevbønder ret til at bruge det omstridte areal. Den store godshistorie havde fået en meget lokal målestok: en grøft og retten til jorden omkring den.

Den kongelige gave skulle blive ved med at gavne hovedstaden. Men omkring Herslev fortæller dens historie også om alt det, som fulgte med: kreditorernes krav, forskellige godsejere og naboer, der måtte strides om fælles arealer.

Müllers forbindelse til selve Herslev Kirke kom til gennem en anden handel, med kirkens rettigheder i 1673. Den historie fortsætter i Henrik Müller og Herslev Kirke.

En anden af kirkens fortællinger følger krigen til søs: Caspar Bruun, Herslevs præstesøn, kom med til Dynekilen i 1716.

Adresse

Herslev Bygade 8
4000 Roskilde

Kontakt os

Udviklet af HOLK AI